Perlerne er lavet på samme måde som rullede papirperler. En sjov ting at bruge rester til. Jeg har brugt mange forskellige slags stof, men har bedst held med stof, som ikke trevler for meget. Man kan bruge mange sjove stingtyper på perlerne og pynte med perler ol. Af trådtyper har jeg især anvendt perlegarn. Dette har jeg gjort, fordi det er ret slidstærkt i forhold til delt DMC garn. Desuden filter det heller ikke så let.