Denne teknik er sjov at arbejde med, da det kan være lidt svært at styre, og man derfor får et lidt anderledes udtryk end der var planlagt. Det kræver også lidt planlægning, da man skal male og tørre i flere omgange.
Tasken er lavet af Sentike. Det er hendes første forsøg. Hun har lavet blomster og broderet med traditionelle sting.
Penalhuset til strikkepinde er lavet med spiraler der er dryppet på. Derefter er der syet sølvstreger på.
Puden er malet med cirkler efter tallerkener og kopper. Ovenpå de malede cirkler er der broderet cirkler med symaskine og cirkelapparat.