Knapper

Knapper er en hyggelig ting at lave. Knapperne kan laves på mange forskellige måder. Jeg har arbejdet med tællemønster, frit broderi og maskinsyning.
Til montering af knapperne har jeg brugt slåede knapper, gardinringe og plastikgitter (Knapper med plastikgitter broderer man direkte på).

Tællemønstrene kan man lave selv eller finde små mønstre i broderibøger, på nettet eller i ugeblade. Jeg har lavet mine tællemønstre med et PC program fra DMC (DMC Cross Stitch). Man kan også bruge ternet papir til mønstrene. Dette kan købes med forskellige størrelser tern eller laves på computeren og printes. Jeg arbejder helst med ternet papir med tern på ca. 3 mm.

Knapperne af gardinringe giver mulighed for store udfoldelser. Man kan sy på maskine, med hånden eller blande tingene.  Prøv at lade trådene forme arbejdet. Start med en ny tråd hver gang den gamle slipper op og bland farverne.

Mine mønstre kan downloades som pdf. filer her på siden. Jeg forbeholder mig retten til mønstrene og derfor må de ikke udgives på andre hjemmesider eller bruges i andres navne.

Håndbroderi

Korssting

Maskinsyning

Plastikgitter

Produkter knapperne kan bruges til